Hver lørdag aften når vi spiste, sad vi alle spændt,
Og håbed’ på et godt signal, når radio’n blev tændt.
Hvad meldte de fra skibet, om fangst og vejr og vind,
Og kom den glade melding, at kutteren kom ind.
Når kutteren kom ind.
Når kutteren kom ind.
Blev hjemmet fyldt med glade sind.
Når kutteren kom ind.
Så kørte vi til stranden, hvor de sejlede forbi
Og ofte kom der flere skibe og så gætted’ vi,
Om vi ku’ kende kutteren, hvor far han var ombord,
Om rejsen havde været god, om fangsten den var stor.
Når kutteren kom ind.
Når kutteren kom ind.
Tog alle mod med glade sind.
Når kutteren kom ind.
Når vi kom hjem fra havnen, var der aftensmad igen
Og vi ku’ høre, hvor på havet de var sejlet hen.
Og far sku’ høre alt, hvad der i ugens løb var hændt.
Om skole, bold og karakter, selv knallerten blev vendt.
Når kutteren kom ind.
Når kutteren kom ind.
Så blev der talt om vejr og vind.
Når kutteren kom ind.
Når fangsten den var losset mandag morgen var det tid,
At skibet satte kursen til havs – mod mere slid.
Så sad vi der hver aften og lytted’ efter dem,
Og håbed’ at de meldte, at de satte kursen hjem.
Når kutteren kom ind.
Når kutteren kom ind.
Blev hjemmet fyldt med glade sind.
Når kutteren kom ind.
Tekst: Egon Kirk