Med mere end 100 TØRFISK sange på samvittigheden og utallige arrangementer med Tørfisk gennem 40 år, er der et godt grundlag, selvom der kun er ganske få Tørfisk sange på mit program. Mine egne sange bliver altid blandet med fællessang. Den fællessang som sammen med humor og de skæve vinkler, altid har været, og stadig er, hele grundlaget for mit musikerliv.
Sangene kan handle om alt fra opvæksten i Thyborøn, til livet i Vejle, hvor jeg har boet siden 1992. Men uanset, hvad sangene handler om eller hvor de stammer fra, følger der altid en historie med, og i bund og grund, handler det meste måske bare om det liv, vi alle står midt i, med de glæder og sorger der kommer til os hver især.
Normalt er det banjo og mandolin jeg spiller i Tørfisk, men når jeg selv er på musikjob, er det guitaren der bliver luftet.
Jeg har skrevet en del sange som ikke nødvendigvis er TØRFISK sange og disse sange vil jeg selvfølgelig også gerne give et liv. Derfor optræder jeg glad og gerne med dem, fællessange og et par Tørfisk sange.
Jeg tager et lille sanghæfte med, så der er rig mulighed for fællessang og for at synge med på kendte og at lære nogle af mine nye sange at kende.
Du kan få en forsmag på nogle af sangene her på min hjemmeside under ”Video” i menuen.
Jeg spiller gerne til næsten alt, f.eks. på plejehjem, foreninger, kirker osv. eller evt. til et lille arrangement hjemme i stuen, hvis I samles nogle stykker.
Prisen er 5.000,00. for et arrangement.
Hjemme arrangementer koster 125,00 kr. pr. person, minimum 2.500,00
bookning på mail egonkirk.ek@gmail.com eller på telefon 22550570.